Du er her: 

Valg 2020

 

Menighedsrådsvalget ( Valgforsamling ) i Kliplev afholdes tirsdag den 15. september 2020 kl. 19.00 i Kliplev Kirke. Der skal vælges 6 medlemmer, og valgperioden er 4 år. Reglerne for valget er anderledes denne gang, da menighedsrådet vælges direkte ved valgforsamlingen den 15/9.

 

Efterfølgende og inden 4 uger kan indleveres alternativ kandidatliste, hvilket vil udløse afstemningsvalg den 17. november 2020.   Det er vigtigt at du bruger din stemme, så du kan få indflydelse på, hvad du ønsker, der skal ske fremover i din / vores kirke.

 

Udbud af ca. 33 ha jord beliggende Kliplev.
 
Vi udbyder på vegne af Kliplev Menighedsråd et areal på ca. 33 ha til forpagtning. Arealet er fri til forpagtning fra den 1. september 2020. Frist for afgivelse af bud senest søndag den 2. August 2020
 
Jagten på arealerne kan overtages af ny lejer den 01-09-2020 på en aftale, der løber frem til 3008-2025. 
 
Tilbud på leje af jagten kan ske særskilt eller sammen med jorden.  
 
Der stilles krav til sikkerhed for betaling, enten i form af fuld bankgaranti eller et års forpagtningsafgift indsat på spærret konto eller fuld forudbetaling. 
 
Menighedsrådet forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud og eventuelt forkaste dem alle.
 
 
Materiale og yderligere information kan fås ved henvendelse til:
 
LandboSyd, Juridisk afdeling – tlf.nr. 7436 5000
 
 

 

Hej Alle Konfirmander og forældre 2020. Konfirmationen kommer til at foregå den 16. august kl. 09.00, 10.15 og 11.30. I skulle allerede nu have fået besked om, hvornår jeres tid er. (det er ikke dem, der gjaldt de foregående år) Hvis det er glippet må I gerne henvende jer direkte til mig på ta@km.dk eller mobil 31305625. Som det ser ud nu er der en begrænsning på 7 gæster ud over konfirmanden. MEN, det kan jo nå at ændre sig, og der er også særlige regler for familietæthed etc, så jeg melder ud, hvis det kan lade sig gøre at få flere med. Ellers glæder jeg mig til at se jer på den store dag. Konfirmanderne bliver indkaldt til en prøvedag inden, hvor vi 'ordner det sidste'. Hilsen Tom

Konfirmationerne er den 16. august.      Mere info senere

 

Den første gudstjeneste bliver torsdag den 21. maj kl. 10.30. Husk at der er håndsprit, og tag hensyn til afstand.

 

Orienteringsmøde om Kliplev Kirke og menighedsråd tirsdag den 9. juni kl. 19.00

Mødet finder sted i Kliplev Kirke, da vi tager hensyn til afstand indendørs på grund af Corona virus. Der fortælles om det arbejde der er foregået forud om kirkens gøremål og om fremtidsplanerne. Efter en pause med lidt forfriskning, vil vi fortælle om menighedsrådsvalg 2020.

 

Påskesøndag den 12. april mellem kl. 10 og kl. 12 , vil kirken være låst op, og man kan komme og tænde et lys og side en stund i stilhed i kirkerummet.

Vi ber om at man tager hensyn til hinanden og følger myndighedernes retningslinjer.

 

 

På grund af corona virus er alle arragementer og gudstjenester aflyst til og med 13. april.

Begravelser og bisættelser er stadig mulig. Kontakt sognepræst Tom Ahlmann

Tlf. 3031 5625  mail ta@km.dk

 

 

 

 

Biskopperne har i dag informeret os om, at på grund af corona virus, er alle konfirmationer aflyst

til efter pinse.

 

Angående konfirmation i Kliplev og Søgård er det nu blevet besluttet at den holdes  søndag den 16. august,og

at den vil foregå som Bededag.

Man håber naturligvis at der ikke kommer yderligere restriktioner.

Kære Konfirmandforældre.

Flere har efterspurgt en ekstra dato, for det tilfældes skyld, at den 21. jui også bliver udskudt. Efter samråd med kolleger er Kliplev/Søgård endt på en alternativ dato der hedder 16. august.

Men lad os håbe på, det kan blive den 21. juni.

Hilsen Tom.