Hvad sker der på selve dagen


Sådan foregår konfirmationen i kirken

Ankomst holdet fra Kliplev skole 

Ved konfirmationen i Kliplev Kirke ankommer konfirmanderne til præstegården kl. 9.00 -- frivillige styrer telegrammer til hver enkelt konfirmand. Kl. 9.25 går konfirmanderne sammen med præsten i procession ind i kirken under præludiet, og så starter det smukke fest. 

 

Finde plads i kirken 

Som konfirmand får du din helt egen plads med dit navn på i koret nær alteret ved siden af dine kammerater og med dine forældre i nærheden. I en stolerække nede i kirken, hvor dit navn også står, sidder op til 7 medlemmer af din familie, du gerne vil have med i kirken. Der er yderligere nogle pladser i kirken til dine gæster, som jeg fordeler ud fra de ønsker, du og de andre konfirmander kommer med. Nogle har ikke ekstra gæster, og nogle ønsker 8 gæster, det kan som regel lade sig gøre. Pladserne er ikke markeret med dit navn.

 

Festen begynder

Så begynder det hele som en smuk gudstjeneste med indgangsbøn, salmer læsning fra Bibelen og en prædiken fra prædikestolen. Efter en salme holder jeg en tale til jer konfirmander oppe ved alteret. Så kommer I op til alteret, og sammen med de andre i kirken fremsiger vi trosbekendelsen. Så konfirmerer jeg hver enkelt af jer -- jeres forældrene rejser sig imens -- ved at sige jeres fulde navn, og hver enkelt  siger I JA -- ja til, at I er glad for at være i Guds kærlighed, og ja til, at I ønsker at blive i Guds kærlighed i fremtiden. Så bliver I velsignet med håndspålæggelse og nogle velsignelsesord fra Gud, og så siger jeg jeres helt eget konfirmationsord -- et ord fra Gud, som I kan tage med jer altid videre ud i livet. 

Når alle er konfirmeret, slutter vi med at nadver og fadervor bare for jer konfirmander, hvorefter I går tilbage til jeres plads igen resten af gudstjenesten. Når musikken til slut sætter i, rejser I konfirmander jer og går sammen med mig ud af kirken i procession til orgelmusikken, men alle i kirken rejser sig og fryder sig over at se jer alle sammen.

 

Vi går ud og møder holdet fra Søgård Friskole -- fælles fotografering

Hvis I går på Felsted Centralskole, bliver I konfirmeret først af de to hold -- vi går med det samme ud af kirken og i en bue rundt øst om kirken og går ind fra nord-siden i St. Hjælpers Kapel for at at få taget fællesbillede. Når det er slut, går I ud gennem våbenhuset og kan forenes med jeres familie og gæster og slippes løs til resten af jeres festlige dag -- alle vil hilse på jer, I skal huske jeres telegrammer -- og så skal I køre fra kirken.

Hvis I går på Søgård Friskole, ankommer I kl. 10.30 til konfirmandlokalet, og når det første hold kommer ud af kirken efter deres konfirmation, slutter I jer til deres procession, og begge hold går vi sammen øst om kirken og ind gennem St. Hjælpers Kapel og ind for at få taget fællesbillede. Det første hold bliver fotograferet først, så de kan tage afsted, mens I bliver fotograferet sidst. Alle, der ønsker protrætbilleder bliver tilbage til efter fællesbilledet er er taget. Når I er fotograferet, går vi over i præstegården, og så kan vi sammen blive klar til jeres konfirmation, som begynder 11.30. Vi er klar til at gå i procession over til kirken kl. 11.25.