Samtalen med præsten


Samtalen med præsten er særlig. En del samtaler med præsten finder sted i forbindelse med dåb, vielse, konfirmandindskrivning og begravelse.

Du er altid velkommen til at henvende dig til din præst. Som præst er jeg pålagt tavshedspligt. Som præst er det min opgave at lytte og måske give respons eller ideer til at komme videre. En præst faktisk uddannet til det, og det kan være rart at snakke med en, der ikke selv har en masse følelser i klemme, men samtidig ved, hvordan man har det.

Det kan være, at du er i en bestemt livssituation som forældre, som skilt, som syg eller som deprimeret. Eller har bestemte udfordinger i din bestemte alder: børn, mand eller kone, skyld, barndomsoplevelser, økonomisk ruin, abort, ensomhed.

Ofte har det stor værdi at tale og blive lyttet til. Måske kan jeg som præst se nogle linjer i det, du fortæller, som jeg måske kan give et bud på, hvad du kan gøre ved. En vigtig ting er også, at jeg som præst kan peget på Gud, som en instans, der kan rumme alt, hvad vi kan møde, og som du kan rette al din vrede og angst imod. Og at selv om alle mennesker svigter eller misforstår, er Gud hos os. Og Gud elsker alle og er os alle nær.