Fødsel og navngivning


Fødselsanmeldelsen

I anmelder jeres barns fødsel senest 14 dage efter fødslen. Normalt anmelder jordmoderen fødslen og sender fødselsanmeldelsen. I modsat fald skal du melde fødslen til præsten i moderens bopælssogn. Hvis I ønsker fælles forældremyndighed, skal faderen underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring senest 14 dage efter fødslen (disse frister er meget vigtige). I finder de relevante blanketter på Personregistrering.dk.


Hvad skal barnet hedde

Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født, men da I så hende/ham, skulle det slet ikke være det navn. Eller måske gav det helt sig selv, hvad den lille skal hedde. 

I vil gerne finde det rigtige navn, men det er nogle begrænsninger for, hvilke navne I må bruge som jeres barns fornavn. Det kan I se i navneloven. På Familiestyrelsens hjemmeside finder I en liste over godkendte fornavne. Der finder I også regler om mellemnavne og efternavne.

Navngivningen

Mange børn bliver navngivet ved dåb i den danske folkekirke. Når barnet er døbt, bliver dåben registreret i kirkebogen i sognet, hvor dåben finder sted, og en fødsels- og dåbsattest udstedes.

Jeres barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Her i Sønderjylland skal navngivningen være på plads før dåben kan finde sted. Er barnet derfor født i Sønderjylland, skal det navngives ved kommunen, hvor det er fødselsregistreret. Det skal være på plads før dåben kan finde sted. I skal ansøge om navngivning med NemID i jeres kommune via borger.dk. Når barnet er døbt, bliver dåben registreret i kirkebogen i sognet, hvor dåben finder sted, og en fødsels- og dåbsattest udstedes. Hvis barnet ikke skal døbes, skal I udfylde og sende blanketten: ”Navngivning” på Personregistrering.dk til præsten moderens bopælssogn.