Dødsfald og begravelse


Begravelse

Når vi mister et menneske, vi elsker, får vi brug for trøst og tryghed. Der bliver brug for plads for tro, tvivl og fortvivlelse – måske vrede. Hos præsten og ved højtideligheden i kirken er der plads til alt dette.

En kirkelige begravelse eller bisættelse er vores afsked med vore døde i lyset af det kristne budskab om Guds kærlighed og omsorg og håbet om opstandelse og nyskabelse. I kirken og under mindetalen mindes vi vore kæres liv, som vi er indflettet i, og siger tak, tager afsked og få sat ord på nogle af de mange følelser, der tumler i os. Først og sidst er vi ikke helt alene men kan være fælles med andre om sorgen og mindet og taknemmeligheden.

Begravelser og bisættelser

Begravelsen i kirke eller kapel begynder med musik, bøn, og en salme. Så læses der fra biblen, og jeres præst holder en tale over afdøde. Salmer og indslag efter jeres ønsker har I aftalt med præsten ved samtalen forinden.

Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central. Det er en læsning fra det nye testamente, tre små skovle jord lægges på kisten med ordene, ’af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. Ordene er fra det gamle testamente og symboliserer at mennesket skabt af jorden og indblæst Guds ånde, skal dø og blive et med jorden igen, en skal opstå til liv og nyskabelse som Jesus Kristus opstod påskemorgen. Det er et smuk og stærkt ritual for alle uanset, hvad vi hver især forstår ved evigt liv og opstandelse.

Hvis afdøde skal jordfæstes (begraves på kirkegården), afsluttes højtideligheden med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, hvorefter jordpåkastelsen finder sted. Hvis afdøde skal bisættes (kremeres), sker jordpåkastelsen i kirken. Bisættelse afsluttes med, at kisten køres fra kirken til krematoriet. Efter brændingen får pårørende besked, og ved urnen nedsætte på det ønskede sted.

 

Kliplev Kirkegård ligger få hundrede meter fra kirken.

Læs mere om kirkegårde og kirkegårdsvalg på Kirkeministeriets borgerportal.

Samtale med præsten

Før begravelsen taler de pårørende med deres præst om afdøde og forbereder begravelsen sammen. Det forudsætter, at det ikke er i strid med afdødes ønske, at der medvirker en præst. På samme måde er det også meget vigtigt, at I pårørende ikke undlader at inddrage en præst, hvis afdøde ønskede det. Dernæst er det også meget vigtigt, at efterkomme afdødes ønske om gravsted og om brænding eller jordfæstelse. Man snakker om ønsker til højtideligheden og vælger salmer og aftaler eventuelle praktiske ting. Måske afdøde nogle ønsker. Måske har de pårørende nogle ønsker.  Det afklares sammen med præsten. Præsten har også brug for at høre jer fortælle om afdøde for at kunne forstå jer og trøste og holde en god mindetale.

Præsten skal støtte jer og er uddannet til lytte til jer og give jer nogen trøst i øjeblikket og også fremadrettet. Præsten har altid tavshedspligt.