Konfirmation


Konfirmationsforberedelse

At ”gå til præst” er lidt som at gå til svømning, teater eller boksning -- bare kun i ét år. Vi mødes for det meste ugentligt, hvor du lærer en masse forskellige ting. Du kommer til at arbejde i faste grupper sammen med de andre -- og du skal øve dig i at tænke, skrive det ned i små noter, lytte til, hvad de andre har tænkt, og fortælle de andre, hvad du har tænkt. Sammen skal I arbejde med de mange temaer i undervisningen, og sammen skal I præsentere det, I finder ud af, til de andre.

Når du går til præst lærer du om Gud og Jesus. Vi vil arbejde med livets store spørgsmål, og alt det, der virkelig betyder noget. Om kærlighed. Om venner. Og om at være ked af det. Og I får virkelig brug for jeres lærdom fra skolen – vi taler nemlig også om naturvidenskab og big-bang, filosofi og etik, biblens tilblivelse, menneskehedens historie, sprog og om, hvordan vi indretter vort samfund, og om mennesket er mest godt eller mest ondt.

Vi skal også tale om det, der hører kirken til -- bygningen, udsmykingen, den historie og hvorfor, vi gør de ting i kirken, som vi gør -- men du kommer ikke for at lære remser eller blive en bedre teenager derhjemme -- ingen skal sige til dig, at du må blive bedre, når du går til præst -- eller gøre grin med at du går til præst -- i kirken er man nemlig ikke primitiv eller 'dum' -- og det hjælper heller ikke at være det -- hvis ikke "tro" og andre store ord ud over ord som "instagram", "sms", "pizza" eller "whiteboard" findes i vores hverdag, når vi møder hinanden -- mister livet skønhed og mening -- så er vi næsten ikke mere end burhøns -- der lægger æg i mørke og ikke kan komme ud i den friske luft, fordi der er et elektrisk hegn, der forhindrer dem.  

Ud over konfirmationsforberedelsen skal du deltage i 10 gudstjenester i konfirmandforløbet -- kun én tæller ikke med -- din egen konfirmation.