Konfirmand 2018

Kære kommende konfirmand!

Måske er du blevet døbt, da du var lille. Måske har du hørt om kristendommen i skolen.

Men hvad vil det sige at tro og tvivle? Hvordan foregår en gudstjeneste? Hvor meget vejer en præstekjole?
Hvem er Gud? Og hvem er jeg?

Hvis du vil gå til konfirmationsforberedelse hos mig, kommer du til at beskæftige dig med spørgsmål som disse. Jeg har ikke svar på alle spørgsmål, men i kristendommen findes mange mulige svar, som du kan følge og gribe fat i, nu hvor du skal til at finde din egen vej i livet.

Konfirmationsforberedelsen foregår i Ensted Kirkehus 1½ time om ugen. Der indsættes bus til/fra Stubbæk Skole.

I forberedelsen skal vi også have det sjovt sammen, se film, spille rollespil og på udflugt.

 


Indskrivning: Sammen med dine forældre kommer du til ”Opstartsgudstjeneste”
i Ensted Kirke søndag d. 20. august 2017 kl. 10.30.

Efter opstartsgudstjenesten fortæller jeg lidt om konfirmandforberedelsen, og vi ser frem mod de to store dage i 2018. Du er også velkommen til at stille spørgsmål.

Til indskrivningen skal du medbringe en kopi af dåbsattest/navneattest og en udfyldt indskrivningsblanket.
Indskrivningsblanketten findes på kirkens hjemmeside: www.enstedkirke.dk under punktet ”Konfirmandernes side”.

Konfirmandforberedelsen begynder i uge 34.
 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig: amdl@km.dk


God sommer til jer alle og på gensyn d. 20. august!
Mange hilsner fra jeres sognepræst Anne-Mette

 

 

Indskrivningsblanket konfirmand 2018