Bisættelse og begravelse

Begravelse eller bisættelse kan finde sted i Ensted Kirke for medlemmer af Folkekirken.

Henvendelse om begravelse / bisættelse sker til sognepræst Anne-Mette.

Ved samme lejlighed træffes oftest en aftale om tid og sted for en samtale forud for den kirkelige handling.
Jeg tager gerne ud og holder mødet med de pårørende enten i afdødes hjem, eller hos de pårørende selv.  

Ved samtalen taler vi om forløbet af den kirkelige handling, og vi aftaler, hvilke salmer, der skal synges.

Forslag til salmevalg kan findes på http://www.dendanskesalmebogonline.dk/ og ellers hjælper jeg gerne med forslag til salmer i løbet af samtalen.

 

Sjæleringning
I Ensted sogn har vi sjæleringning. Det vil sige, at når dødsfaldet er blevet anmeldt til præsten, bliver der ringet med kirkeklokken enten samme hverdag eller den næstfølgende. Det sker i tidsrummet mellem kl. 11.30 og 11.55.
Hvis de pårørende ikke ønsker sjæleringning, respekteres dette naturligvis.

 


Gravsted
For valg af gravsted på Ensted Kirkegård vil det være en god idé at kontakte graver Bo Nissen for et møde på kirkegården: her vil graveren gerne vise og fortælle, hvilke muligheder kirkegården kan tilbyde.